Søgårdens idégrundlag/historie
Grundlæggende arbejder vi ud fra en eksistentialistisk og humanistisk opfattelse af mennesket, og læner os op af en lang europæisk tradition med respekt for det enkelte menneskes værdighed og integritet. Vi opfatter ethvert menneske som enestående og som eksisterende i sin egen ret og gyldighed. Vi lever alle med samme ret på denne jord.
Denne grundopfattelse afføder nogle værdier, som er pejlemærker i vores arbejde og som styrer den måde, vi tilrettelægger arbejdet med børnene, de unge og deres familier på. Centrale værdier er: omsorg, respekt, nænsomhed, nærvær og seriøsitet. Da vi oftest arbejder i lange udviklingsperspektiver er tålmodighed, humor og trivsel dyder, vi værner om.
Vores menneskesyn
Vi opfatter mennesket som et aktivt handlende og meningssøgende individ, der udtrykker sig ved sine handlinger. Dette indebærer, at vi har et ansvar for vores væren i verden. I arbejdet med børn og unge opfatter vi dem som indvævede i og afhængige af deres familiers udviklingshistorie og skæbne. Det er derfor en forudsætning for arbejdet med barnet, at vi også arbejder med den dynamik, som barnet bliver bærer af.
Forudsætninger for succesrig undervisning
Det er vores erfaring, at der er en nøje sammenhæng mellem barnets indlærings-/adfærdsvanskeligheder og en underliggende udviklingsproblematik, og at hvis undervisning af disse børn og unge skal lykkes optimalt, forudsætter dette, at der samtidigt bliver arbejdet terapeutisk med disse aspekter.
Fællesskab og væren med andre er tilværelsens grundlag. Mennesker fødes og bliver til i en relation, mennesket indgår altid i relationer og eksisterer kun i disse. Vi bestræber os derfor på at synliggøre og etablere sociale sammenhænge og fællesskaber for de børn og unge, vi arbejder med.
Vores ansvar
Med udgangspunkt i vores idégrundlag er Søgården i sin daglige struktur og udviklingsprofil organiseret med væsentlige elementer fra projektarbejdsformen. På denne måde konfronteres vi selv hele tiden med konsekvenserne af vores valg og handlinger, og dermed bliver det synliggjort, hvordan vi forvalter vores ansvar. Hermed møder vi også hele tiden udviklingsfeltet mellem ønske og handling, det omdrejningspunkt hvor eksistensen omsætter sig til ansvar for en meningsfuld tilværelse.